|
Virksomhedens formål:
|
Hvorfor er vi her?
|
”… At give søfolk og fiskere af alle nationer et godt hjem, ledet i kristen ånd …” og ”… At yde økonomisk støtte til Indenlandsk Sømandsmission til fremme af Sømandsmissionen …” (bearbejdet)
|
|
Hvad/hvordan:
|
Målene er fastsat af Fonden Frederikshavn Sømandshjem og ****Hotel.
|
|
Virksomheden og medarbejdere:
|
Vi er værtsfolk for alle gæster. Vi skaber grundlaget for et godt og hjemligt ophold eller besøg på Frederikshavn Sømandshjem og ****Hotel. Dette værtskab udføres i samarbejde mellem personaleafdelingerne. - Både rengøring, restaurant og reception.
Derudover samarbejder vi med Sømandsmissionæren om omsorgs- og missionsarbejdet på havnen.
|
|
Visioner anno 2010:
|
Hvor vil vi hen?
|
-Vi vil skabe en hjemlig atmosfære på Frederikshavn Sømandshjem, hvor samarbejde, ansvar, omsorg og humor er grundholdningen i vores fællesskab med hinanden og med vore gæster.
-Baseret på et højt serviceniveau, flot standard og kvalitet vil vi drive en sund forretning på Frederikshavn Sømandshjem, hvor det økonomiske overskud målrettes Sømandsmission og forbedringer af husets faciliteter.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Vi arbejder sideløbende på begge visioner.
|
|
Virksomheden
Og medarbejdere:
|
Visionerne kan til tider opleves som modsatrettede. Vi skal både arbejde effektivt, økonomisk forsvarligt og sideløbende afsætte tid til samtale og omsorg med den enkelte gæst. I situationer, hvor visionerne opleves modsatrettede, hjælper vi hinanden tilbage på sporet gennem samtale og refleksion.
|
|
Værdigrundlag:
|
Rammen for vores fælles forståelse, holdninger og forventninger:
|
Samarbejde – med det forstår vi:
- At vi giver og modtager feedback fra hinanden
- At vi har medbestemmelse
- At vi opfører os og oplever os som en del af en enhed.
- At vi viser hinanden tillid.
- At vi giver hinanden anerkendelse og ros.
- At alle mennesker er skabt med samme værdi/ ligeværdighed.
- At vi kan glædes over kollegas succes.
Ansvar – med det forstår vi:
- At vi har stor frihed under ansvar i arbejdet.
- At vi leverer en høj standard og kvalitet på serviceniveauet.
- At vi har medbestemmelse
- At vi kan tackle og glædes over travlhed.
- At vi ønsker at lære nyt og prøve nyt.
Omsorg – Med det forstår vi:
- At vi giver og modtager omsorg.
- At alle mennesker er skabt med samme værdi/ ligeværdighed.
- At vi har et godt arbejdsfællesskab.
- At vi skaber en god atmosfære på arbejdspladsen.
Humor – Med det forstår vi:
- At vi laver sjov og griner meget.
- At vi sætter pris på godt humør og god stemning.
- At vi kan drille godmodigt.
- At vi har en god omgangstone og føler samhørighed.
Kvalitet – Med det forstår vi:
- At vi yder en flot standard på serviceniveauet.
- At her altid er rent og pænt.
- At mødet med hinanden og vore gæster opleves
som god og indholdsrigt.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Værdigrundlag og visioner er udarbejdet i en proces i foråret 2009, hvor vi gennem ”guldhistorier” fortalte om de bedste dage på arbejdet. Disse ”guldhistorier” er bearbejdet og danner grundlaget for vores fælles værdier.
|
|
Virksomheden og medarbejdere:
|
Vi anser disse værdier helt i overensstemmelse med virksomhedens formål og kristne grundsyn.
|
|
Husregler for ansatte:
|
Målsætning:
|
Størst mulig frihed under ansvar for den enkelte ansatte.
At den enkelte medarbejder føler ejerskab i virksomhedens mål, visioner og værdier.
|
|
|
Hvad/ hvordan:
|
For at vi kan praktisere ønsket om størst mulig frihed for den enkelte er det en forudsætning, at medarbejderen forstår virksomhedens kultur, formål og bærer med i denne retning.
Husregler på Frederikshavn Sømandshjem og ****Hotel:
Vi forventer, at du:
- Altid yder den bedste service overfor gæsterne.
- Udviser respekt og arbejder loyalt med på vores værdigrundlag.
- Overholder din tavshedspligt.
- Ikke taler i mobiltelefon når du har vagt.
- Deltager i vores morgenandagt når den ligger i din arbejdstid.
- Holder dit arbejdstøj rent og nystrøget.
- Ikke har drukket alkohol i timerne op til din vagt.
- Kun ryger ude bag ved køkkenet.
- Ikke anvender virksomhedens computer til privat brug.
- Aflever altid din arbejdsplads på den bedst mulige måde til din kollega.
Personalekøb KUN til eget forbrug -10%. Brød/mad -50%. Tobak + frimærker fuld pris.
Gratis kaffe/the + 1 vand pr. vagt.
Som forebyggelse af tyveri og hærværk er virksomheden videoovervåget.
|
|
Medarbejdere:
|
Vi føler og udviser stort ansvar i vores arbejde. Vi forventer det samme af nye kollegaer.
|
|
Virksomheden:
|
Ledelsen har hovedansvaret for at formidle vores kultur og sikre, at nyansatte arbejder loyalt overfor kollegaer, ledelse og virksomhedens formål.
Ledelsen er opmærksom på den risiko der er ved at nedtone regelstyring. Ved tvivlsspørgsmål står vi til rådighed med hjælp og fælles refleksioner. Lederen forpligtiger sig til at vejlede og retvise, hvis handlinger på arbejdspladsen ikke følger husreglerne og de fastsatte mål, visioner og værdier.
|
|
Ved rekruttering:
|
Målsætning:
|
Vi vil tiltrække dygtige medarbejdere, som kan spejle sig i virksomhedens formål og værdigrundlag og som er fagligt højt kvalificerede til de konkrete opgaver.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Vi udformer job- og personprofil. Annoncerer forskelligt afhængig af stillingens art. Gennemfører jobsamtaler.
|
|
Medarbejdere:
|
Deltager aktivt i beskrivelsen af gruppens behov for at blive suppleret af en ny medarbejder. Både mht. personlige og faglige kvalifikationer.
|
|
Virksomheden:
|
Det er dyrt at ramme forkert – både menneskeligt og økonomisk! Derfor vil vi gerne ramme rigtigt første gang!! Vi forpligtiger os på dygtiggørelse i at rekruttere. Det er vigtigt for os at ansøger udviser interesse og respekt for virksomhedens kultur.
|
|
Ved introduktion:
|
Målsætning:
|
At den nyansatte føler sig velkommen, tryg og godt tilpas.
En sikker introduktion i de konkrete arbejdsopgaver og en grundig indføring i virksomhedens kultur og værdigrundlag.
|
|
Hvad/hvordan:
|
De faste medarbejdere og ledere er kulturbærere og viser den nyansatte tilrette. Alle ansatte vil tage godt imod en ny kollega. Der er konkrete arbejdsbeskrivelser i både køkken, reception og rengøring. Faste medarbejdere og ledere sætter ord på den ”tavse viden”, husreglerne og de uskrevne regler og andet som den nyansatte har brug for.
|
|
Medarbejdere:
|
Forventer at den nyansatte har sans for service og udviser stort engagement i jobbet. Forventer et vedvarende engagement og at der ydes det bedste til fællesskabet.
Vi svarer gerne på alle spørgsmål – også de dumme!! Står til rådighed med hjælp og støtte.
|
|
Virksomheden:
|
Udvælger hvilken fast medarbejder der vil være bedst egnet til introduktion af den nye medarbejder. Ledelsen deltager i og opfølger på introduktionen.
|
|
Arbejdstid
|
Målsætning:
|
Alle møder præcist, så man er omklædt og klar til at overtage vagten på mødetidspunktet - i respekt for den kollega man skal overtage arbejdet for.
Økonomisk fornuftig fordeling af arbejdstid og opgaver på alle arbejdspladser i huset.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Aftales individuelt med den enkelte medarbejder, så det passer med opgaverne der skal løses.
Den enkelte meddeler til lederen, hvis der er forhindringer i at møde præcist.
|
|
Virksomheden og medarbejderen:
|
Medarbejderen planlægger i fællesskab med lederen arbejdstiden, så den udnyttes maksimalt i forhold til opgaven og virksomhedens formål.
|
|
Påklædning og fremtoning:
|
Målsætning:
|
Rent og pænt tøj. Velsoigneret og frisk og anstændig fremtoning.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Der udleveres veste og skjorter, som medarbejderen skal anvende i arbejdstiden. Medarbejderen vasker og stryger tøjet, så det altid er præsentabelt. Benklæder og sko skal passe dertil. Rengøringspersonale modtager presset tøj fra vaskeri.
|
|
Virksomheden:
|
Udgangspunktet er, at den enkelte selv er i stand til at vurdere hvornår udseende og fremtoning passer til virksomhedens grundholdning og de signaler vi vil sende til omgivelserne. Det er lederens ansvar at håndtere det hvis der opstår problemer på området.
|
|
Ferie/ feriefri:
|
Målsætning:
|
At de faste medarbejdere i videst mulig omfang kan få fri efter behov og ønsker.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Lederen udarbejder ferieplanen. Medarbejderen giver udtryk for ønsker i så god tid som muligt.
Vi har en meget fleksibel gruppe af afløsere, som ønsker at træde til med ekstra vagter i weekends, ferier og ved helligdage.
Alle medarbejdere er pålagt ferie/ feriefri i tiden mellem jul og nytår.
|
|
Medarbejdere:
|
Vi oplever og udviser stor fleksibilitet. Vi ved, at der kan ligge arbejdsopgaver og vente på os når vi vender tilbage. Vi giver og modtager.
|
|
Virksomheden:
|
Udviser en helhedsforståelse for de faste medarbejderes private forhold, så vi kan tilrettelægge ferier og ekstra frihed på den bedste måde for både virksomhed og medarbejder.
Virksomheden følger i forhold til ferie og feriefri overenskomsten og retningslinjer fra Kristelig Arbejdsgiverforening.
|
|
Sygdom/ orlov:
|
Målsætning:
|
Sunde, glade og raske medarbejdere…. også dem der er på orlov!
|
|
Hvad/hvordan:
|
I samarbejdet vægter vi fysisk og psykisk arbejdsmiljø højt for at mindske risikoen for sygefravær.(se Arbejdsmiljø)
I tilfælde af sygdom meldes det til lederen.
|
|
Medarbejdere:
|
I tilfælde af en kollegas langtidssygemelding eller orlov ønsker vi at opretholde en god kontakt i perioden. Det skal være nemt og rart at vende tilbage til vores arbejdsplads.
|
|
Virksomheden:
|
Ved sygemeldingen aftales det, hvorvidt vi skal have daglig kontakt indtil raskmeldingen. Dette afhænger af den enkelte situation.
I tilfælde af langtidssygemelding/ orlov aftales hvordan medarbejderen og virksomheden holder hinanden ajour i perioden.
Virksomheden følger i forhold til sygdom/ orlov overenskomsten og retningslinjer fra Kristelig Arbejdsgiverforening.
|
|
Arbejdsmiljø:
|
Målsætning:
|
Et sundt og godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk
Vi skal alle opleve god stemning, tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Der foreligger en APV i receptionen.
Ved istandsættelser og nyrenoveringer modtager vi vejledning i at lette den fysiske arbejdsbyrde i størst muligt omfang. Dette foretages løbende.
Vi gennemfører MUS- samtaler én gang årligt og derudover praktiseres et åbent og tillidsfuldt samarbejde med plads til fælles refleksioner og udveksling af ideer og holdninger.
|
|
Medarbejdere:
|
Vi har et medansvar for et godt arbejdsmiljø. Derfor formidler vi relevante oplysninger, som har indflydelse på arbejdsmiljøet til lederen.
|
|
Virksomheden:
|
Medarbejderen er virksomhedens vigtigste ressource og vi anser dennes trivsel som det primære indsatsområde.
Derfor ønsker vi at modtage forslag og ideer til konstant forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
|
|
Samarbejdspartnere:
|
Målsætning:
|
Samarbejde som bygger på åbenhed, tillid og kvalitet
|
|
Hvad/hvordan:
|
Vi samarbejder på forskellige områder med mange organisationer. Vores paraplyorganisation er Indenlandsk Sømandsmission i Danmark. (ISM)Herunder samarbejder vi med ISMs ansatte fra ledelse, kontor og sømandsmissionærer. + De øvrige Sømandshjem i Danmark, Færøerne og Grønland.
Vi samarbejder derudover med leverandører af varer til virksomheden, med kunder, uddannelsesinstitutioner og lokale foreninger.
|
|
Virksomheden og medarbejdere:
|
I samarbejdet med organisationer og virksomheder omkring os er det vigtigt vi fremtræder i fuld overensstemmelse med vore værdier. Vi ønsker at kvalitet og åbenhed danner grund for ethvert samarbejde.
|
|
Udvikling/ efteruddannelse:
|
Målsætning:
|
Alle medarbejdere skal kunne udvikles personligt, fagligt og kreativt i virksomheden.
|
|
Hvad/hvordan:
|
Ved MUS- samtalerne drøftes medarbejdernes og virksomhedens ønske om videreudvikling af faglige og personlige kompetencer.
|
|
Medarbejdere:
|
Når vi har været på kursus/ uddannelse formidler vi den nye viden ud i virksomheden både ved personalemøder og i hverdagen.
|
|
Virksomheden:
|
Virksomhedens krav er, at efteruddannelse skal have relevans for opfyldelse af formålene. Derudover ønsker vi, at en medarbejder som har opnået nye færdigheder og viden deler rundhåndet ud af det til kollegaer.
|
|
Afvikling:
|
Målsætning:
|
Afvikling i tilfælde af omlægninger eller utilstrækkelige kvalifikationer i vores virksomhed skal ske respektfuldt og nøgternt.
|
|
Hvad/ hvordan:
|
Ved omlægninger/ nedskæringer drøftes muligheden for omplaceringer, nedsat tid m.m.
Ved utilstrækkelige kvalifikationer gennemføres samtaler, hvor medarbejder og leder drøfter muligheden for at forbedre forholdene.
|
|
Virksomheden:
|
Virksomheden er kun interesseret i at processen gennemføres respektfuldt fra begge sider.
|